Ferielukket til og med 15. sep. - Skriv bare » Jeg svarer straks jeg er retur🚀

GUIDE: Skriv gode Title tags & Meta beskrivelser

Her skal du spidse ører, for både Title Tags og Meta beskrivelser er væsentlige for din webshop eller hjemmeside.

Kort forklaret:

  • Title tag (også kaldet sidebeskrivelse) er den "usynlige" overskift, som søgemaskiner viser i søgeresultaterne.
  • Meta beskrivelse er den lille uddybende tekst der ligger i forbindelse med Title tag i søgeresultaterne.

Hverken Title tag eller Meta beskrivelse er synlig for besøgende på din hjemmeside, kun i søgeresultaterne.

Title tags / sidebeskrivelser

Title tags (også kaldet sidebeskrivelse) er uhyre vigtigt at kigge på. Et Title tag skal på én til to sætninger beskrive, hvad siden handler om - både for Google og kunden, som ser din side på Google.

Gode, unikke sidebeskrivelser har afgørende betydning for dine placeringer!

Meget vigtigt: Title tags skal være unikke, og indeholde det primære søgeord for pågældende side (samt evt. sekundære søgeord). Primære søgeord må ikke indgå i Title tags for andre sider.

Eksempel:
Du har en kategori "Cykler".
- Dit primære søgeord er "Cykler", som også bruges i sidens Title tag.

Du har også en kategori "Børnecykler".
- Her må du IKKE skrive "Cykler" i sidens Title tag! Der må kun indgå Børnecykler (og evt. sekundære søgeord som eks. Juniorcykler mv). 

Sådan skriver du gode Title tags

Hent en kop kaffe, og sikre at du har tålmodighed. Tag meget gerne disse rettelser af sidebeskrivelser i små bidder, så du sikrer at du altid har en frisk hjerne.

Når nu du skriver/omskriver Title tag, så kigger du naturligvis samtidig på Meta beskrivelse (læs herunder).

  

  1. Åben dette CTR-tool eller dette.
    - Indlæs evt. URL i værktøjet, og hent Title tag og Meta beskrivelse fra  din side automatisk.
  2. Skriv Title tag på ca. 40-60 tegn
    - Title tag skal være essensen af siden: Præcist & unikt!
    - Brug primært søgeord én gang, så tidligt i sætningen som muligt.
    - Tilføj en bøjning og/eller synonym.
    - Tilføj evt. sekundære søgeord, om muligt.
    - Tilføj Call-to-action (Køb, Find, Se, Tilbud, Rabat, Spar, Klik osv.).
    - Tilføj gerne tal eller symboler.
    - Undlad dit eget brandnavn. Det tager bare plads for det vigtige budskab.

Eksempel"Gryde | Find over 50 billige gryder i bedste kvalitet » Køb her".


Symboler du evt. kan bruge (og husk nu; ingen spam!):

☎♥☻☆✚⚡➊➋➌➍➎➏➐➑➒➓➀➁➂➃➄➅➆➇➈➉
✅✓⇒⇑▲«»↔→←➤
Andre emojis bliver typisk bare fjernet af Google, og derfor ikke vist. 

Bruger Google altid mit Title tag?

Nej. Google kan sagtens finde på kun at læse dit Title tag, men så omformulere det, eller bruge en anden tekststreng fra siden - f.eks. din H1-overskrift.
Det kan være irriterende når du har brugt tid på at skrive et (synes du selv) godt Title tag. Men du kan ikke gøre det store ved det. Måske ændre dit Title tag, hvis ikke siden allerede er godt placeret og der derfor ikke er grund til at fikse det.

Kan jeg få hjælp til at skrive Title tags?

Ja, jeg kan godt hjælpe dig med at skrive eller omskrive dine nuværende Title tags. Kontakt mig og lad os se på det.

Skal både produkter, kategorisider og andre landingssider have gode sidebeskrivelser?

Absolut ja. Men der er forskel på hvor meget tid du skal bruge på dem. Start altid på dine vigtigste sider, og undlad at rette voldsomt i Title tags hvor din side allerede er placeret i top-3 på Google.
Produkterne er det mindst vigtige, da de oftest er dårligst placerede i søgeresultaterne.

Jeg har mange produkter, kan jeg nemt skrive mange Title tags til dem?

Ja. Jeg bruger selv Excel til det. Du kan også gøre bruge af ChatGPT eller anden AI.

Er sidebeskrivelse det samme som min overskrift?

Nej. Title tag / sidebeskrivelse er ikke synlig for de besøgende du har på din side. Den er kun synlig i søgeresultaterne på f.eks. Google, og i din hjemmesides kode.
Du skal ikke bare bruge din H1-overskrift som sidebeskrivelse. Husk dog, at have dit primære søgeord i både din overskrift og Title tag.

Meta beskrivelser / Meta descriptions

Meta beskrivelse er mindre vigtige for dine placeringer i Google. Til gengæld er de væsentlige for synligheden, når besøgende ruller ned gennem resultaterne i Google.

Tænk derfor i at uddybe/supplere din sidebeskrivelse, og fortælle om dine fordele.

Sådan skriver du gode Meta beskrivelser

Typisk retter jeg kun Meta beskrivelser, når jeg alligevel gennemgår sidetitlen for pågældende side. Når du skriver Meta beskrivelser skal du tænke på kunden, ikke på Google (da Google ikke tager stilling til hvad der står deri, de viser det bare i søgeresultaterne).
  

  1. Åben dette CTR-tool eller dette.
    - Indlæs evt. URL i værktøjet, og hent Title tag og Meta beskrivelse fra  din side automatisk.
  2. Skriv Meta beskrivelse på ca. 120-160 tegn
    - Skriv fangende, letlæselig og uddybende tekst,
    - Målet er at få lyst til at se/læse mere, og klikke ind på din side.
    - Brug primær søgeord, og evt. sekundære søgeord eller søgefraser.
    - Tilføj Call-to-action (Køb, Find, Se, Tilbud, Rabat, Spar, Klik osv.).
    - Tænk mindre i Google optimering, mere iøjnefaldende og hvorfor DU er mest interessant af alle viste søgeresultater.

Eksempel: "Vi elsker gryder! Hos os finder du billige gryder i god kvalitet, og med altid hurtig levering! Vi har alle de kendte danske gryde mærker på tilbud. ✓ Køb i dag"


Symboler du evt. kan bruge (og husk nu; ingen spam!):

☎♥☻☆✚⚡➊➋➌➍➎➏➐➑➒➓➀➁➂➃➄➅➆➇➈➉
✅✓⇒⇑▲«»↔→←➤
Andre emojis bliver typisk bare fjernet af Google, og derfor ikke vist. 

Giver gode Meta beskrivelser bedre placeringer i Google?

Nej. Google bruger kun til Meta beskrivelse til at vise i søgeresultaterne, men de har ikke indflydelse på din placeringer - som det er tilfældet med dine Title tags.

Jeg har mange landing sider og produkter, kan man skrive til alle på én gang?

Jeg bruger selv Excel til at skrive Meta beskrivelser, når jeg har mange som skal rettes på samme tid. Det kan også være kombineret med ChatGPT.

Hvor er Meta beskrivelser vigtigst?

Produkter er de mindst vigtige når vi taler Meta beskrivelser, simpelthen fordi de sjældent er de bedst placerede eller dem med mest trafik. Derimod er dine kategorisider og andre landing sider meget vigtige at have gode Meta beskrivelser på.

Artiklen er skrevet af Steffen Andersen

Sidst opdateret: 1. jul. 2024

Det behøver ikke være så svært, at få gang i biksen 🚀
» Kontakt mig 
«

GangiBiksen.dk | Sitemap | SAMK ApS | CVR 37306223