Therslund smykker - Ung iværksætter og smykkedesigner

Jeg mødte den unge iværksætter, Jeppe Therslund, da han søgte hjælp og sparring via iværksættergrupper på Facebook. Jeppe er smykkedesigner, og designer flotte smykker af enhver slags, som han endda selv producerer.

Therslund smykker har, på trods af den meget unge alder Jeppe har, allerede eksisteret i flere år.

Lær mere om Jeppe Therslund og hans flotte smykker herunder.

Fra ByTherslund til Therslund

Jeppe gør arbejdet selv. Så jeg hverken kan eller vil tage æren for de ting jeg nævner i artiklen her. Jeppe designer selv sine smykker, han producerer dem selv, pakker dem selv og så laver han selv det meste regnskab - for ikke at nævne, at han faktisk har lavet din egen nye webshop.

I forbindelse med skiftet til ny hjemmeside har han også skiftet navn. Tidligere hed hans smykkefirma ByTherslund, hvilket sådan set er ganske fint. Men jeg må indrømme, at jeg mener "By" er lidt rigelig brugt, og jeg langt bedre kan lide det rene i at kalde sig Therslund.

ByTherslund er dog ikke helt usandt

Man skal selvfølgelig ikke bare skifte navn hver anden måned, derfor har Jeppe og jeg også talt om fordele og ulemper ved et navneskifte. Som skrevet før, så kan jeg bedre lide det rene i "Therslund", et smukt efternavn som er rimelig unikt - om end det kan være svært at stave til.

Men vi har valgt et løbende skifte, forstået at vi ikke slette alle spor efter ByTherslund fra den ene dag til den anden. Alle smykkerne som Jeppe laver er fortsat "ByTherslund", altså lavet af Jeppe. Men brandet og navnet er nu ændret til det mere simple udtryk - Therslund.

Therslund smykker i eget design

Langt de fleste af Jeppes smykker er designet af ham selv. Der er nogle enkelte designs som er købt, dog fortsat med øje for Jeppes personlige stil - og kravet om at de kan passe som en del af Therslund smykker.

Spørger du mig, som bestemt ikke er et kreativt menneske på den vis, er Therslund smykker i dag en ret unik stil. De mange smukke farver som ofte træder frem i smykkerne, ofte som ægte perler og plastperler. De stærke farver er modige og genkendelige, og et godt match til både den farverige tøjstil, og som et lækkert pift til en mere neutral tøjstil.

  

Fra halskæder til ankelkæder

Hos Therslund smykker finder du mange forskellige typer smykker. Populært sagt har Therslund alt fra halskæder til ankelkæder, forstået at det er de fleste typer af smykker deres i dag designet og produceres.

Therslund laver disse typer smykker:

  • Øreringe - Både ørestikker og øreringe i super flotte designs. Især de farverige modeller med perler er populære.
  • Halskæder - Fine halskæder i metal og som perler i fine farver. Bemærk at du endda kan få dem i flere længder.
  • Ringe - Fingerringe som tåler at blive vist frem, både til hverdag og til de festlige lejligheder.
  • Armbånd - Flotte armbånd i guld og sølv metal, men også i farverige udgaver. Og hvorfor egentlig nøjes med ét armbånd?
  • Ankelkæder - De er lidt overset, men ankelkæder vinder frem og er et godt pift til dit outfit.

Jeppe Therslund - Smykkedesigner

Når man taler med Jeppe, stråler det kreative som en aura ud af alt han siger og gør. Jeppe er smykkedesigner mere end producent. En dag er drømmen, og målet, at få produceret sine smykker på en ekstern lokation. Kun for at kunne koncentrere sig 100% om at designe smykker, som er dét Jeppe brændet for.

Når Jeppe Therslund designer smykker, sker det nogle gange ud fra en visuel ide, men ikke altid. Jeppe kan sagtens bare sætte sig ved sit arbejdsbord på adressen i Skælskør, og begynde at danne et nyt smykkedesign. Den kreative proces er ikke altid ligeud og kan ikke altid skemalægges - heldigvis.

  

Smykkedesign siden 13-årsalderen

Da Jeppe Therslund skabte sit første smykkedesign, var han bare 13 år. Dengang var det nok ikke planen at Jeppe skulle stå i en alder af langt under 20 år, og kunne kalde sig for rigtig smykkedesigner med eget firma. Men det er sket.

Jeppe Therslund er fortsat ved at finde sin egen designstil, og selve DNA'et i de smykkedesigns han skaber. At finde sin egen identitet som smykkedesigner kan tage årevis. Men jeg er spændt på at følge udviklingen fortsat.

Artiklen er skrevet af Steffen Andersen

Sidst opdateret: 29. aug. 2024

Det behøver ikke være så svært, at få gang i biksen 🚀
» Kontakt mig 
«

GangiBiksen.dk | Sitemap | SAMK ApS | CVR 37306223