Har du gang i biksen?

Jeg hjælper dig med, at få mere gang i biksen!

Mit navn er Steffen Andersen. Jeg har hele mit liv arbejdet med kunder, salg, indkøb, drift og optimering.
Først i fysiske butikker, og siden 2010 har jeg ejet, SEO-optimeret, udviklet
 - og endda solgt en webshop.

Jeg er hands-on-gutten, som elsker, selv at gennemgå webshops/hjemmesider og finde mulighederne. Min tilgang til opgaver er lavpraktisk, med fokus på vækst og godt købmandsskab.

Og jeg har slet ikke fået nok - så lad mig hjælpe dig med at få gang i biksen! 🚀

Guides, tricks & hemmeligheder

Jeg skriver løbende på bloggen - og som minimum når jeg har nuværende eller afsluttede projekter, som er værd at skrive om. Du skal selvfølgelig ikke læse om alt det kedelige jeg laver.

Her finder du de cases jeg har været igennem. Både butikker, webshops og små opgaver som jeg vil dykke ned i.

Ideen er, at du skal være underholdt, eller blive oplyst - og helst begge ting på samme tid.

GangiBiksen.dk er det jeg selv manglede

Jeg bliver af og til spurgt ind til, hvorfor jeg har lavet mit eget firma - Hvorfor jeg ikke bare laver en ny webshop igen. Og jeg forstår godt hvorfor du kan stille det spørgsmål, for det er jo relevant. Sidste gang gik det jo meget godt.

Men jeg har manglet.. Mig..

I min tid med at eje og drive webshops, har jeg mangler det koncept jeg selv her tilbyder. At kunne lave gode SEO-guides som giver svar og gør at du kan komme videre. At kunne tilbyde søgemaskineoptimering som faktisk skaber værdi, uden at man føler man kun betaler den månedlige faktura for at få en SEO-rapport.

Og så synes jeg det er spændende

Der er egentlig ikke så meget wow-faktor i det. Jeg kan godt lide at optimere, komme med ideer til forbedringer, som gerne skulle give din biks bedre placeringer i Google. Jeg er ikke en bureau-mand med mange ansatte med stor afstand mellem sælger og SEO-ekspert.

Jeg vil selv have hænderne i bolledejen, så at sige. 😇

Gider du ikke læse? Så kontakt mig i dag

Artiklen er skrevet af Steffen Andersen

Sidst opdateret: 7. okt. 2024

Det behøver ikke være så svært, at få gang i biksen 🚀
» Kontakt mig 
«

GangiBiksen.dk | Sitemap | SAMK ApS | CVR 37306223